Igennem en lang årrække har det danske retssystem været alt for blødsødent og har koncentreret indsatsen omkring forbryderne i stedet for om ofrene. Dansk Folkepartis Ungdom mener, at ofrene skal i centrum og forbryderne skal i fængsel.

Dansk Folkepartis Ungdom ønsker generelt hårdere straffe for vold og voldtægtsforbrydelser. Det er ikke rimeligt at ofret er mærket for livstid, hvorimod den kriminelle bliver sat fri efter forholdsvis kort tid.

Vi ønsker indført en minimumsstraf for voldtægt, ligesom der allerede i dag eksisterer for mord. Voldtægt er en af de mest afskyelige forbrydelser, man kan forestille sig. Minimumsstraffen for voldtægt bør være på 5 år.

Dansk Folkepartis Ungdom mener, at det er forkasteligt, at en livstidsdom i realiteten ikke føres ud i livet. Dansk Folkepartis Ungdom mener, at livstid bør være ensbetydende med livstid og ikke som i dag, at man bliver løsladt efter kun at have afsonet tolv år.
Hvis det er meningen, at en kriminel skal afsone 12 år, så skal dommen også lyde på 12 år i stedet for som i dag, hvor den kriminelle aldrig afsoner hele den straf, personen bliver tildelt.

Der bør i straffeloven indføres en multiplikatoreffekt, der betyder, at for hver gang en person begår en lovovertrædelse stiger den straf som vedkommende idømmes. En person, der eksempelvis idømmes seks måneders fængsel for vold og herefter igen overtræder straffeloven skal således minimum idømmes tolv måneders fængsel.

Opdelingen i lukkede og åbne fængsler fungerer tilfredsstillende. Dansk Folkepartis Ungdom ønsker imidlertid at alle fængsler gør en større indsats for at holde narkotika ude, da det blandt andet er narkomisbruget, der er med til at forøge recidivprocenten – altså antallet af kriminelle, der vender tilbage til fængslet.

Den nærmest automatiske brug af prøveløsladelser efter ½ udstået straf accepterer Dansk Folkepartis Ungdom ikke. Ligeledes er det stødende for retsbevidstheden, at straffefanger allerede på et meget tidligt stadium i deres afsoning får bevilget udgang. Udgang skal kun anvendes i tilfælde, hvor det tjener et formål, og kun i absolutte undtagelsestilfælde for folk, der har begået grove voldsforbrydelser, voldtægt eller mord. Sådanne personer bør kun bevilges ledsaget udgang i tilfælde af dødsfald i den nærmeste familie.

Hjælp til ofrene

Dansk Folkepartis Ungdom vil sikre, at samfundet giver, voldsofre og deres familie får alt den hjælpe, de har brug for. Den voldsramte skal have et klart indtryk af retfærdighed og solidaritet fra det offentliges side, og der skal være hurtige foranstaltninger, der kan yde en vis kompensation, for den smerte ofret har haft.

Ofrets mulighed for at få hurtig psykolog- og advokathjælp skal styrkes, så ofrene får de bedst mulige rammer for at komme over hændelsen.

Den voldsramte skal under en domsforhandling kunne kræve lukkede døre og skal på et hvilket som helst tidspunkt kunne kræve, at tilhørere, der virker truende eller generende, udelukkes fra domsforhandlingen.

Reglerne om erstatning til voldsofre bør forbedres yderligere. Sagernes behandling bør fremskyndes, og erstatningsbeløbene skal være tidssvarende. Det offentlige skal i videst muligt omfang gøre regres mod voldsmanden.

Dansk Folkepartis Ungdom er tilhænger af konfliktråd som en frivillig løsning for de ofre, der ønsker at konfrontere deres gerningsmand med dennes udåd. Ofre for vold, voldtægt mv. skal i øvrigt tilbydes psykologbistand i det omfang, det er nødvendigt. I øjeblikket kan ofrene meget vel risikere at stå uden nogen form for faglig bistand efter et overfald og vil derfor have vanskeligt ved at komme sig over den traumatiserende oplevelse.

Forebyggelse
Det bedste for samfundet er at den kriminelle handling aldrig finder sted. Derfor mener Dansk Folkepartis Ungdom, at forebyggelsen skal starte i en tidlig alder, hvilket vil sige i hjemmet og i folkeskolen.

Mennesker bliver sjældent kriminelle, hvis de oplever, at de har et godt liv. Respekt for andre forudsætter selvrespekt, og det er både skolens og forældrenes opgave at give børnene mulighed for at udvikle denne selvrespekt. Hjemmet og skolen indtager en central rolle i børns og unges individuelle og sociale kompetenceudvikling og dermed i integrationen i det danske samfund i bred forstand.

Der bør derfor ske en fortsat udbygning og udvikling af skole-hjem samarbejdet for at involvere og ansvarliggøre børnene og deres forældre.